L 101 Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri og lov om boliger for ældre og personer med handicap.

(Kvoter for 1988, udvidet medbestemmelse, tilskud til forsøg m.v.).

Af: Boligminister Flemming Kofod-Svendsen (KrF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 843 af 23-12-1987
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. behandling.

Loven fastsætter bevillingskvoterne for det offentligt støttede byggeri for 1988 fordelt på 10.000 almennyttige boliger, 4.000 private andelsboliger og 3.500 ungdomsboliger.

Loven udvider endvidere beboernes medindflydelsesret i forbindelse med udbedring af byggeskader m.v. i det almennyttige byggeri.

Endelig giver loven mulighed for, at der kan ydes tilskud til forskning, udvikling og forsøg vedrørende det støttede boligbyggeri.

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af de af boligministeren stillede ændringsforslag, der bl.a. indebar en forøgelse af kvoten for almennyttigt boligbyggeri med 1.000 lejligheder.

Lovforslaget vedtaget med 132 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF, FK og Steenholdt (Grønl.)) mod 9 (FP).
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Hans Engell (KF), Jørn Jespersen (SF), Henrik Toft (V), Marianne Jelved (RV), Bente Juncker (CD), Pia Kjærsgaard (FP), Jørgen Tved (FK) og Knud Glønborg (KrF)