F 33 Hvad vil ministeren gøre for at fremme den nødvendige dybtgående konventionelle nedrustning i Europa?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Knud Østergaard (KF).

Ministre: Udenrigsministeren (Ellemann-Jensen).

Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 73. Af Pelle Voigt (SF).

Fremsat ............... FF 9843
Bortfaldet ............... FF 9867

D 74. Af Lasse Budtz (S), Per Stig Møller (KF), Bjørn Elmquist (V), Jørgen Estrup (RV), Arne Melchior (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).

Fremsat ............... FF 9848
Vedtaget ................ FF 9867

Fuld tekst:

D 73. Af Pelle Voigt (SF).

»Folketinget pålægger regeringen i alle relevante internationale forsamlinger at arbejde for

- konventionel nedrustning, ikke såkaldt kompenserende oprustning,

- asymmetriske nedskæringer af de konventionelle styrker i både Øst og Vest samt

- ændringer af de militære forsvarssystemer i ikkeoffensiv retning, i Øst såvel som Vest.

Folketinget opfordrer regeringen til - som foreslået af forsvarsministerens Rådgivnings- og Analysegruppe

- at oprette et organ, der er i stand til at foretage det grundlæggende udredningsarbejde, som er en nødvendig forudsætning for dansk indflydelse på kommende konventionelle nedrustningsforhandlinger.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 74. Af Lasse Budtz (S), Per Stig Møller (KF), Bjørn Elmquist (V), Jørgen Estrup (RV), Arne Melchior (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).

»Folketinget pålægger regeringen i alle relevante internationale organisationer at arbejde for gensidig og samtidig konventionel nedrustning i Øst og Vest - først og fremmest med asymmetriske nedskæringer og fjernelse af de mest offensive våben.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 74 vedtaget med 98 stemmer (S, KF, V, RV, CD, FP og KRF) mod 4 (FK); 17 (SF) stemte hverken for eller imod.

D 73 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Per Stig Møller (KF), Pelle Voigt (SF), Bjørn Elmquist (V), Jørgen Estrup (RV), Arne Melchior (CD), Annette Just (FP), Jørgen Tved (FK) og Inger Stilling Pedersen (KrF)