F 20 Hvad agter ministeren at gøre for at redde dansk værftsindustri?

Til: Industriminister Nils Wilhjelm (KF)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 38. Af Jørgen Tved (FK).

Fremsat ................ FF 5083
Bortfaldet ................ FF 5105

D 39. Af Svend Andersen (S), Flemming Hansen (KF), Skrumsager Skau (V), Larsen-Ledet (RV), Emmert Andersen (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).

Fremsat ................ FF 5085
Vedtaget ................ FF 5105

D 40. Af Rahbæk Møller (SF).

Fremsat ................ FF 5091
Bortfaldet ............... FF 5105

Fuld tekst:

D 38. Af Jørgen Tved (FK).

»Folketinget pålægger regeringen at etablere et statsrederi, der med mindst 24 tankskibe af forskellige størrelser, nybygget på danske værfter, skal varetage transport af olieprodukter til og fra Danmark, samt indførelse af en lastereservation af al transport til og fra Danmark af olie og olieprodukter til rederiets skibe.

Derefter går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 39. Af Svend Andersen (S), Flemming Hansen (KF), Skrumsager Skau (V), Larsen-Ledet (RV), Emmert Andersen (CD) og Inger Stilling Pedersen (KRF).

Idet Folketinget konstaterer den gavnlige effekt af den værftspakke, et stort flertal gennemførte i 1986, opfordres regeringen til at indkalde de involverede parter for at drøfte værfternes nuværende situation, fremtidige struktur og behovet for en fortsættelse af værftspakken.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 40. Af Rahbæk Møller (SF).

»Idet Folketinget pålægger industriministeren inden 1. november 1988 at udarbejde en fyldestgørende redegørelse for værfternes situation og deres fremtidsmuligheder, herunder hvad der kan gøres for at øge deres overlevelsesmuligheder på længere sigt,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 39 vedtaget med 82 stemmer (S, KF, V, RV, CD, FP og KRF) mod 4 (FK); 15 (SF) stemte hverken for eller imod.

D 38 og D 40 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Flemming Hansen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jens Skrumsager Skau (V), Hans Larsen-Ledet (RV), Poul Emmert Andersen (CD), Kim Behnke (FP), Jørgen Tved (FK), Henrik Michael Berlau (FK) og Inger Stilling Pedersen (KrF)