B 97 Forslag til folketingsbeslutning om sygehusapoteker.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning indeholdt en opfordring til regeringen til inden den 1. april 1988 at tage de fornødne initiativer og herunder fremsætte lovforslag om de nødvendige lovændringer til at ændre sygehuskommunernes beslutningskompetence vedrørende sygehusapotekerne og til at udvide sygehusapotekernes virksomhed efter retningslinjer, der var nærmere angivet i beslutningsforslaget.

Om baggrunden for beslutningsforslaget oplystes det i bemærkningerne bl.a.:

»Nærværende beslutningsforslag tilsigter at fjerne en række af de særlige restriktioner og begrænsninger, som er lagt på sygehuskommunernes beslutningskompetence og sygehusapotekernes virksomhed.

Beslutningsforslaget er i høj grad inspireret af betænkning nr. 1123/1987 fra det af indenrigsministeren nedsatte udvalg om amtskommunalt udgiftspres og styringsmuligheder (Lotz-udvalget).«

Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i Sundhedsudvalget, forinden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Ingrid Rasmussen (S), Karen Højte Jensen (KF), Birgitte Husmark (SF), Christian Mejdahl (V), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Pia Dahl (FP) og Jørgen Tved (FK)