B 88 Forslag til folketingsbeslutning om selvforvaltning og demokrati i folkeskolen.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 89 - B 92.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til inden udgangen af 1988 at fremsætte lovforslag, der skulle indebære, dels at folkeskoler fik øget selvforvaltning på det økonomiske område og på undervisningens tilrettelæggelse, dels at eleverne og de ansatte fik indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem.

Endvidere skulle de gennem det regeringen pålagt udarbejdede lovforslag skabes mulighed for en forsøgsordning over 4 år med oprettelse af et skoleråd, som skal være skolens øverste myndighed.

Beslutningsforslaget blev fremsat sammen med B 89 - B 92, som alle omhandler selvforvaltning inden for uddannelsesområdet. Se nærmeste efterfølgende sager.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Aage Frandsen (SF), Britta Schall Holberg (V), Ole Vig Jensen (RV), Kristen Poulsgaard (FP), Henrik Michael Berlau (FK) og Merethe Due Jensen (KrF)