B 47 Forslag til folketingsbeslutning om en boret tunnel under hele Storebælt.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget om Offentlige Arbejder.

Ifølge beslutningsforslaget pålagdes regeringen inden 1. april 1988 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om fast forbindelse over Storebælt, således at den i loven omtalte faste forbindelse i sin helhed etableres som en boret tunnel.

Beslutningsforslaget blev fremsat på baggrund af de mange miljømæssige indvendinger, der blev rejst efter indgåelsen af den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet om den faste forbindelse over Storebælt.

Udvalget om Offentlige Arbejder afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Poul Søgaard (S), Kaj Ikast (KF), Tommy Dinesen (SF), Svend Heiselberg (V), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Niels Bollmann (CD), Helge Dohrmann (FP), Jørgen Tved (FK) og Knud Glønborg (KrF)