B 44 Forslag til folketingsbeslutning om Aktieselskabs-Registeret.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 91.

Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes industriministeren til at udvide Aktieselskabs-Registerets beføjelser over for aktie- og anpartsselskaber, efter de i bemærkningerne angivne retningslinier.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget henvistes der til, at der i betænkning nr. 1066/86 om bekæmpelse af økonomisk demokrati bl.a. peges på vigtigheden af at give regler, der øger muligheden for, at ulovlige dispositioner opdages, inden deres uheldige virkninger (fuldt ud) har manifesteret sig.

Sigtet med nærværende beslutningsforslag var bl.a. at lægge op til en udbygning af registerets tilsynsfunktioner.

Beslutningsforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 100 og i en vis grad i sammenhæng med lovforslag nr. L 98 og L 99 og de foregående omtalte beslutningsforslag B 42 og B 43.

Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget før samlingens slutning.
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Jesper Fabricius (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Anders Christian Poulsen (V), Hans Larsen-Ledet (RV), Poul Emmert Andersen (CD), Kim Behnke (FP) og Kristian R. Kristensen (KrF)