B 138 Forslag til folketingsbeslutning om danske initiativer i forhold til Vestsaharakonflikten.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen i alle relevante internationale sammenhænge at arbejde for en standsning af krigen mellem Marokko og Vestsahara på grundlag af en løsning, der sikrer Vestsaharas selvstændighed og tilbagetrækning af de marokkanske besættelsesstyrker. Den danske indsats skal bl.a. omfatte følgende:

a. Dansk anerkendelse af staten Vestsahara.

b. Dansk humanitær bistand til de sahariske flygtninge i den algeriske ørken.

c. Dansk tilslutning til FN's fredsplan.«

Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i 1. samling, men blev genfremsat i ændret form i 2. samling som beslutningsforslag nr. B 4, hvorfor der henvises til omtalen i afsnit 13. B under 2. samling.