B 12 Betænkning og indstilling vedrørende valg af Folketingets ombudsmand.

Af: Retsudvalget (REU)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status:
I betænkningen afgivet af Retsudvalget den 15. oktober 1987 indstillede udvalget, at Hans Gammeltoft-Hansen genvalgtes til Folketingets ombudsmand.

I betænkningen udtalte FP's medlem af udvalget, at Fremskridtspartiet er imod ombudsmandsinstitutionen, men da partiet konstaterer, at der i det nuværende Folketing langtfra er flertal for en nedlæggelse, og heller ikke indstiller en anden kandidat til posten, accepterer Fremskridtspartiet indtil videre Retsudvalgets indstilling om genvalg af Hans Gammeltoft-Hansen.

Indstillingen vedtaget med 121 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD, FP og KRF) mod 4 (FK).