B 10 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod etablering og drift af private betalingshospitaler i Danmark.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. december 1987 og med virkning fra dette beslutningsforslags fremsættelsesdato at fremsætte lovforslag om forbud mod etablering og drift af private betalingshospitaler i Danmark.«

Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget ønskede forslagsstillerne at bevare det danske sygehusvæsen som et offentligt sygehusvæsen, der bygger på det grundlæggende princip, at enhver borger bør have lige ret til og lige mulighed for undersøgelse og behandling uanset den pågældendes indkomst- og formueforhold.

Sundhedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Poul Qvist Jørgensen (S), Lis Aaltonen (KF), Erik Jakobsen (SF), Henrik Toft (V), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Birgith Mogensen (CD), Pia Dahl (FP) og Jørgen Tved (FK)