L 97 Forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

(Beskyttelse mod opsigelse efter arbejdsskadebetinget sygefravær).

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.

Ifølge lovforslaget skulle der ved opgørelsen af de 120 sygedage, jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes fravær som følge af sygdom, der skyldes en arbejdsskade, som funktionæren har pådraget sig under tjenesteforholdet.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Poul Henrik Houe (KF), Jens Peter Jensen (V), Tommy Dinesen (SF), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Helge Dohrmann (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)