Efter 1. behandling henvist til Udvalget for Forretningsordenen.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indebærer, at eftervederlaget til et dansk medlem af De Europæiske Fællesskabers Forsamling, hvis medlemskab ophører ved et valg til Europa-Parlamentet, eller som på grund af sygdom udtræder af Europa-Parlamentet, bliver ydet i mindst 6 måneder mod hidtil i mindst 3 måneder. Loven indebærer endvidere, at der indføres en adgang for finansministeren til i ganske særlige, socialt betingede tilfælde at forlænge eftervederlagsperioden med indtil 12 måneder.

Til grund for den gældende lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet ligger den opfattelse, at repræsentanterne i Europa-Parlamentet i økonomisk henseende skal være ligestillede med Folketingets medlemmer.

Fra 1. oktober 1986 er der i medfør af lov nr. 311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til Folketinget gennemført ændringer i folketingsmedlemmernes grundvederlag, eftervederlag og pensionsregler (Folketingsårbog 1985-86, side 262).

Formålet med lovforslaget er at sikre, at den hidtidige parallelitet mellem medlemmer af Folketinget og de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet opretholdes.

Den gældende lov om vederlag og pension m.v. for medlemmerne af Europa-Parlamentet var udformet således, at ændringer i folketingsmedlemmernes grundvederlag og pensionsregler umiddelbart får virkning også for repræsentanterne i Europa-Parlamentet. Loven indebærer derfor alene en ændring i reglerne om eftervederlag for repræsentanterne i Europa-Parlamentet svarende til de regler, der efter den seneste ændring af folketingsvalgloven gælder for folketingsmedlemmer.

Lovforslaget vedtaget med 129 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 3 (FP).