Beh sammen med L 82.

Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Ved loven udvides personkredsen, der er berettiget til erstatning, til også at omfatte danske statsborgere, som under den tyske besættelse som søfarende har været interneret eller tilbageholdt i mindst 12 måneder i udenlandsk havn, samt deres efterladte.

I betænkningen afgav et flertal følgende indstilling vedrørende forslaget:

»Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Under 1. behandling var der bred enighed om lovforslagets intentioner, men nogen tvivl om måden at løse problemet på. Det fremgik, at socialministeren havde ændret sin hidtil lidt afvisende holdning og nu mente, at den bedste løsning ville være, at der blev givet dispensation efter lovens § 64, stk. 1, og under udvalgsarbejdet har ministeren i en kommentar til en redegørelse fra Erstatningsrådet fremhævet, at den pågældende dispensationsbestemmelse bør kunne anvendes.

Imidlertid fremgår det af Erstatningsrådets redegørelse, at meddelelse af dispensation efter § 64, stk. 1, alene vil medføre, at tilfældet vil kunne behandles efter erstatningslovens § 1, og kun vil kunne give mulighed for erstatningstilkendegivelse, såfremt betingelserne for. dispensation fra kravet om anmeldelsesfristens overholdelse er opfyldt, jf. §§ 7 og 66. Det indebærer ifølge redegørelsen, at der skal foreligge væsentlig invaliditet, og at det ikke kan skønnes at være overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldes andre forhold end de forhold, hvorunder den pågældende har levet under besættelsen.

Erstatningsrådet konkluderer herefter, at der formentlig i de fleste tilfælde ikke vil blive tale om ydelse af erstatning, samt at dette formentlig i særlig grad vil være tilfældet med hensyn til tilkendelse af erstatning til enker.

Det er derfor flertallets opfattelse, at en benyttelse af § 64, stk. 1, ikke vil tilgodese de såkaldte Shanghai-søfolk og deres efterladte.

Regeringspartierne ønsker en klassificering af folk, der led under krigen og dens følger, hvorimod fanger og modstandsfolk ikke ønsker denne sortering.

Frihedsfonden ved Paul Thygesen og Jørgen Kieler har imidlertid den opfattelse, at dispensation ikke er nok.

Flertallet ønsker derfor at sikre såvel Shanghaisøfolkene som deres enker imod enhver fortolkningstvivl ved dette lovforslag.«

Lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (S, SF, RV, FP, VS og Maisted (V)) mod 47 (KF, V, CD, KRF og Knud Damgaard (S)).