L 65 Forslag til lov om ændring af lov om barselorlov m.v.

Af: Arbejdsminister Henning Baunbæk Dyremose ()
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 942 af 23-12-1986
Beh sammen med L 60.

Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Ved loven præciseres, at de særlige varslingsbestemmelser over for de respektive arbejdsgivere i forbindelse med en udskydelse af den ordinære barselorlov også finder anvendelse, når barnet indlægges på grund af sygdom. Endvidere fastsættes en særlig underretningspligt over for arbejdsgiveren, når den ene af barnets forældre indtræder i den andens ret til fravær.

Lovforslaget blev fremsat som konsekvens af fremsættelsen af forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og ophævelse af lov om begrænsning af løn under sygdom.

(Ophævelse af karensdag m.v.), hvor også dagpengelovens § 33 blev foreslået ændret. Der henvises til omtalen af L 60.

Lovforslaget vedtaget med 148 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Mette Groes (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Hanne Severinsen (V), Asbjørn Agerschou (SF), Aase Olesen (RV), Addi Andersen (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)