Beh sammen med L 65.

Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Socialudvalget.

Ved loven ophæves karensdagen, og arbejdsgiverperioden afkortes fra 13 uger til 5 uger regnet fra 1. hele fraværsdag, samtidig med at arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge på ny indtræder efter 3 ugers ansættelse. Loven indebærer endvidere en ændring af tilskudsordningen til forsikringen for mindre arbejdsgivere samt en ændring af reglen om, at arbejdsgiveren kan fritages for dagpengepligten efter ansættelsesforholdets ophør, når arbejdsgiveren kan dokumentere, at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden, således at fritagelsesreglen fremover ikke omfatter arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere i kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold (løsarbejdere). Endelig indeholder loven nogle mindre ændringer, bl.a. som følge af skattereformen og ændringen af arbejdsgiverperioden, samt justeringer af teknisk og redaktionel karakter.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var hovedsigtet med dette at ophæve karensdagen, der blev indført den 1. april 1983 som et led i regeringens sparebestræbelser, se Folketingsårbog 1982-83, side 164.

Det hed i bemærkningerne bl.a.:

»Karensdagen har ikke haft samme virkning for de forskellige persongrupper. Bl.a. har karensdagen omfattet relativt flere personer i den offentlige sektor end i den private sektor, ligesom de forskellige lønmodtagergrupper ikke har haft samme mulighed for at afvikle karensdagen ved anvendelse af f.eks. afspadsering og restferie.

Den gunstigere økonomiske udvikling i de seneste år gør det muligt at ophæve karensdagen med virkning fra 1. januar 1987.«

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet af socialministeren.

Lovforslaget vedtaget med 146 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).