Før 1. behandling henvist til finansudvalget den 17/8 87, jf. Folketingets forretningsorden § 10, stk. 2.

Lovforslaget omfatter kalenderåret 1988. Fremsættelsen af finanslovforslaget i august måned uden for Folketingets mødeperiode sker af hensyn til grundlovens § 45, hvorefter forslag til finanslov skal fremsættes for Folketinget senest 4 måneder inden finansårets begyndelse.

Ifølge det fremsatte finanslovforslag var underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet 1,6 mia. kr.

Ved lovforslagets fremsættelse oplyste finansministeren bl.a.:

»Finanslovforslaget for 1988 er det sjette finanslovforslag, som firkløverregeringen fremsætter. Meget er nået i den økonomiske politik, siden firkløverregeringen trådte til i efteråret 1982.

Beskæftigelsen - især i den private sektor - er forøget med op mod 200.000, og arbejdsløsheden er reduceret, til trods for at der netop i disse år har været en stor tilgang til arbejdsstyrken.

De offentlige finanser er bragt i orden.

.....

Der er nu overskud på de offentlige finanser.

.....

Danmark er et af de få vestlige lande, der har overskud på de offentlige budgetter. En vigtig grund hertil er, at vi har fået kontrol over udviklingen i de offentlige udgifter. Udgiftsniveauet har i de seneste 6 år været i ro.

I 1982 var dansk økonomi præget af en faretruende inflationsspiral. Denne udvikling er standset, og prisstigningerne hos os ligger nu på niveau med udviklingen hos vore handelspartnere.

I forbindelse hermed er renteniveauet blevet halveret.

.....

Et hovedproblem er betalingsbalancen. Underskuddet, der sidste år blev alt for stort, reduceres væsentligt i år. Men der er behov for yderligere forbedringer. Derfor er det nødvendigt, at vi sætter ind med initiativer, som kan forbedre vores konkurrenceevne.

En omfattende omlægning af erhvervspolitikken er allerede i gang. Gennem den dynamiske erhvervspolitik skal der satses på forskning og udvikling, eksportfremstød på vækstmarkederne samt forbedret samarbejde mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomhederne og det offentlige.

.....

Regeringen vil derfor fremlægge en række initiativer, som kan styrke konkurrenceevnen i eksporterhvervene og dermed fremme eksporten. I den forbindelse er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter lever op til deres medansvar for at holde omkostningsudviklingen i ro. Det er en illusion at tro, at store nominelle lønstigninger fører til stigende forbrugsmuligheder.

.....

En anden vigtig opgave er at fremme den private opsparing. Kartoffelkuren og skattereformen har gjort det dyrere at gældsætte sig. Samtidig er det blevet fordelagtigt at spare op.

.....

De ordninger, der nu er vedtaget om overskudsdeling i virksomhederne, kan blive en vigtig kilde til yderligere forøgelse af opsparingen. Regeringen lægger ligeledes vægt på, at der nu for alvor kommer gang i etableringen af pensionsopsparingsordninger.

Indtil betalingsbalanceproblemet afgørende er bragt ud af verden, er det nødvendigt at fastholde nulvæksten i de offentlige udgifter og fastholde det nuværende skattetryk.

Fastholdelse af nulvæksten i de offentlige udgifter vil kræve en forstærket indsats af både stat, amter og kommuner i de kommende år.

.....

Samtidig med at de offentlige udgifter har været i ro siden 1982, har vi fået mere ud af de offentlige udgiftskroner.

På en lang række områder er der - inden for den uændrede udgiftsramme - afsat øgede midler. Som eksempler herpå kan nævnes:

Udgifter i forbindelse med den stærkt forøgede tilgang af flygtninge, gradvis ophævelse af samspilsproblemerne for pensionister, indførelse af delpension, velstandsregulering af de sociale pensioner, omlægning og forøgelse af midlerne til den dynamiske erhvervspolitik, udgifter i forbindelse med arbejdstidsforkortelserne, kapitalindskud i DONG og Storebæltsselskabet, en kraftig forøgelse af ulandsbistanden, forbedring af uddannelsesstøtten og etablering af en gældssaneringsordning.

Hertil kommer, at statsbudgettet i disse år har været præget af et underliggende udgiftspres som følge af befolkningsudviklingen. Fra 1982 til 1988 forøges antallet af pensionister med 60.000, og der har været en betydelig stigning i antallet af unge, der søger en videregående uddannelse. Den lettelse af udgiftspresset, der skyldes det faldende børnetal, er derimod især kommet kommunerne til gode, uden at de kommunale udgifter er faldet som følge heraf.

Finansieringen af de mange nye udgiftsbehov er sket ved omprioriteringer på udgiftsbudgettet. Som eksempler herpå kan nævnes:

Væsentlige resultatforbedringer i statsvirksomhederne, mulighed for at etablere indtægtsdækket virksomhed (der er nu oprettet 90 sådanne virksomheder), systematisk inddragelse af produktivitetsgevinster i statsinstitutionerne, begrænsning af anlægsaktiviteten, bl.a. for at undgå overophedning i bygge- og anlægssektoren, samt for perioden 1982-86 fastfrysning af maksimale dagpenge m.v.

.....

Der er gennemført nye udgiftskrævende initiativer af samme omfang som tidligere, om end på andre områder. Men det nye er, at finansieringen af merudgifterne ikke længere sker ved at lægge beløb oven på de bestående udgifter, men ved at omprioritere inden for gamle bevillinger.

.....

Lad mig for en ordens skyld minde om, at de konjunkturgevinster, som den stærke økonomiske vækst siden 1982 har skabt - i form af faldende dagpengeudgifter og konjunkturoverskud i kommunerne - ikke er medgået til finansiering af de nye udgiftsområder.

......

De samlede udgifter på finanslovforslaget for 1988 udgør 207,6 mia. kr., mens indtægterne budgetteres til 206,0 mia. kr. Der er således et underskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på 1,6 mia. kr.

Sammenlignet med indeværende finansår stiger indtægterne med 11 mia. kr. og udgifterne med 8,5 mia. kr., således at underskuddet ventes at falde fra 4,0 mia. kr. i 1987 til de nævnte 1,6 mia. kr. i 1988.

Fra 1987 til 1988 er statens totalrammeudgifter - det udgiftspolitiske måltal - fastholdt uændret, svarende til 194,7 mia. kr.

Nettoudgifterne i 1987 påvirkes af, at der budgetteres med en indtægt på 1,6 mia. kr. fra kommunerne i forbindelse med den forventede overskridelse af driftsudgiftsrammen for 1986. Denne indbetaling er ikke videreført i 1988.

.....

Ved budgetlægningen er indarbejdet konsekvenserne af de nye overenskomster, herunder konsekvenserne af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988.

Efter justeringen af det offentlige investeringsprogram er statens anlægsbudget reduceret med i alt 0,9 mia. kr. i 1988.

Skønnet over antallet af dagpengemodtagere forøges fra 235.000 i 1987 til 265.000 i 1988, svarende til en merudgift på godt 21/2 mia. kr.

På udgiftsområder, hvor der ikke er tilstrækkelig klarhed over de udgiftsmæssige konsekvenser, er udgiftsniveauet videreført uændret. Det gælder 2. fase af SU-reformen, og det gælder et nyt forsvarsforlig. For så vidt angår det offentliges udgifter i forbindelse med havmiljøplanen er det forudsat, at der ikke bliver tale om belastning af de offentlige budgetter, idet der indføres fuld brugerbetaling.

Provenuet fra kildeskatten ventes at stige med godt 5 pct., mens væksten i told- og forbrugsafgifterne kun forventes at blive på ca. 2½ pct.

Den beskatning af fonde og foreninger, der blev aftalt ved skattereformen, indbetales for første gang i 1988 og skønnes at give et provenu på 2 mia. kr.

I 1988 budgetteres for første gang med helårsvirkningen af børnefamilieydelsen, der aftaltes som led i skattereformen, hvilket medfører merudgifter på ca. 3 mia. kr. i 1988.

Der forventes en stigning i overførslen af overskud fra Nationalbanken på godt 3 mia. kr.

Den samlede statsgæld ventes i 1988 at være uændret 420 mia. kr. Også renteudgifterne skønnes at være nogenlunde konstante - 55 mia. kr. i 1988.

.....

Som i tidligere år indeholder finanslovforslaget en række reserve- og budgetreguleringskonti.

På Finansministeriets område er der budgetteret med en flygtningereserve på 780 mill. kr., svarende til en forventet tilgang på 5.000 flygtninge.

For at sikre overholdelse af det udgiftspolitiske måltal - dvs. uændrede totalrammeudgifter fra 1987 til 1988 - er der under Finansministeriet optaget en budgetreguleringskonto på 1,5 mia. kr.

.....

I foråret 1986 indgik regeringen og de kommunale parter fælleserklæringen med retningslinjer for kommunernes økonomi i 1987 og 1988. Som led heri gennemføres en deponeringsordning for kommuner og amtskommuner svarende til overskridelsen af de aftalte udgiftsrammer.

De kommunale budgetter for 1987 viste, at kommunerne ikke kunne forventes at ville overholde de aftalte udgiftsrammer. I efteråret aftalte regeringen derfor med de kommunale parter, at anlægsudgifterne i 1987 skulle begrænses med 1 mia. kr. i forhold til 1987-budgettet. En undersøgelse af udgiftsudviklingen i kommunerne i foråret 1987 viste, at driftsudgifterne fortsat lå på et meget højt niveau. Hertil kom, at der med budgetlægningen for 1988 var udsigt til yderligere vækst i driftsudgifterne - og i skattetrykket. Overskridelserne var især markante for amtskommunernes vedkommende.

Gennem indgående forhandlinger i foråret søgte regeringen at motivere kommunerne til at overholde de rammer, som var aftalt i fælleserklæringen. Det lykkedes ikke at opnå enighed herom. For amtskommunernes vedkommende indførtes derfor et skatteloft for 1988 med henblik på overholdelse af de aftalte udgiftsrammer i 1988. Til gengæld ophævedes deponeringsordningen for amtskommunerne, mens deponeringen videreføres for primærkommunerne.

Regeringen forventer herefter, at det udgiftsniveau, som fælleserklæringen forudsatte for 1987 og 1988, vil blive overholdt, herunder at skatterne holdes i ro.

Det er regeringens opfattelse, at der ikke er baggrund for at øge de offentlige udgifter. En videreudvikling af budgetsamarbejdet med kommunerne er i denne forbindelse et vigtigt instrument.«