Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget indebar, at et underholdsbidrag svarende til det til enhver tid fastsatte normalbidrag for mænd er skattefrit hos barnet.

Om baggrunden for lovforslaget oplystes det i bemærkningerne:

»Som følge af skattereformen blev personfradraget nedsat for børn under 18 år. Det har medført det særlige problem, at flittige børn, der kun bor hos den ene forælder og modtager børnebidrag, hurtigt vil få opbrugt skattefrikortet og således få trukket 50 pct. i skat af restindkomsten.

Disse børn har naturligvis altid oplevet, at deres skattefrikort var lavere end hos deres kammerater, der fortsat boede sammen med begge forældre, men problemet er voldsomt forøget i og med, at skattereformen har medført, at de fleste børn, der både har småjob og modtager underholdsbidrag, nu skal betale skat af den sidste del af indkomsten.

Det forekommer helt urimeligt, at netop de familier, der i forvejen er meget hårdt spændt for økonomisk, og hvor såvel underholdsbidraget som den unges egne indtægter er nødvendige for at få budgettet til at hænge sammen, skal straffes med en større skattebetaling end de familier, der notorisk er stillet økonomisk bedre, fordi der er to voksne til at klare indtægterne og arbejdet i familien i øvrigt.«

Skatte- og afgiftsudvalget afgav den 26. maj 1987 beretning over lovforslaget indeholdende følgende flertalsindstilling:

Et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) udtrykker sympati for lovforslaget. Flertallet vil fortsætte drøftelserne med henblik på i den kommende folketingssamling at gennemføre lovgivning på området med virkning fra 1. januar 1988.