Efter 1. behandling henvist til Kulturudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Kulturudvalget.
Loven medfører, at der tilføres musikområdet forøgede midler, der tillader opretholdelse af de kvalificerede igangværende aktiviteter og en videre udveksling af musiklivet. Således indebar loven, at bevillingerne til musikområdet forøges og anvendes efter det princip om balance mellem musiklovens forskellige tilskudsområder, som er udtrykt i en som bilag til udvalgsbetænkningen optrykt økonomisk oversigt, og som er genoptrykt med enkelte justeringer som bilag til udvalgets tillægsbetænkning med bemærkning om, at beløbene er angivet i 1988-kroner, og at bevillingsfordelingen skal betragtes som retningsgivende. Merbevillingerne, som skal afholdes uden for kulturministeriets budget, udgør i 1.000 kr. for 1988, 1989 og 1990 henholdsvis 5.390, 6.880 og 4.560. Hertil kommer yderligere bevillinger på områder, hvor finansieringen fra amtskommuner og primærkommunerne er uafklaret, men hvor bevillingerne forventes at komme til at udgøre 690.000 kr. i 1989 og 3.320.000 kr. i 1990. Ved loven forpligtes Københavns og Frederiksberg kommuner til at nedsætte kommunale musikudvalg, der skal virke på linje med de eksisterende amtsmusikudvalg, og som efter loven også skal medvirke til at samordne den musikalske virksomhed i området og afgive indstilling til de kommunale råd og Statens Musikråd om støtte efter lovens § 3. Loven medfører endvidere, at staten skal dække underskuddet ved landsdelsorkestrenes virksomhed med en fast procentdel under forudsætning af, at resten dækkes fra kommunal eller amtskommunal side. Specielt for så vidt angår Sjællands Symfoniorkester bliver ikke alene den statslige, men også den amts- og primærkommunale finansiering af orkestret fastslået ved lov.
Samtidig indføres en bestemmelse om, at ministeren for kulturelle anliggender kan yde tilskud til den fortsatte drift af institutioner eller aktiviteter, som hidtil har modtaget støtte i henhold til § 3.
Endelig åbnes der ved loven mulighed for, at ministeren for kulturelle anliggender kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til loven tilkommer Statens Musikråd, udøves af ministeren, ligesom ministeren kan give Statens Musikråd instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Statens Musikråd.
Oprindelig var de bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget for en 5 års periode fra 1986-1990 på sammenlagt 13,5 mill. kr., men lovforslaget fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af en række ændringsforslag stillet i betænkningen af et flertal bestående af S, SF og RV, der i den forbindelse for en del henviste til det lovforslag, der var foreslået af Statens Musikråd i betænkning nr. 1061/85 om revision af musikloven.
Ud over det bevillingsmæssige blev der også i betænkningen og i tillægsbetænkningen stillet ændringsforslag om det materielle af samme flertal (S, SF og RV) af udvalget med undtagelse af FP og af ministeren for kulturelle anliggender, ændringsforslag, som blev vedtaget ved henholdsvis 2. og 3. behandling af lovforslaget.
Lovforslaget vedtaget med 128 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF og VS) mod 4 (FP).