Beh sammen med L 174, L 175, L 179, L 180, L 181, B 126, B 127, B 136 og B 138.

Efter 1. behandling henvist til Det Politisk-Økonomiske udvalg.

Efter lovforslaget kunne arbejdsgiverne og lønmodtagerne på det private arbejdsmarked enten kollektivt eller individuelt aftale, at der kunne ydes en andel af virksomhedens skattepligtige overskud til lønmodtagerne. Overskudsandelene skulle anbringes i danske aktier, anparter eller investeringsforeningsbeviser. Overskudsandelen skulle bindes i de nævnte aktiver for en periode af 7 år. Dog skulle lønmodtageren have adgang til at sælge de oprindeligt erhvervede aktiver mod at provenuet blev anbragt i andre aktiver omfattet af loven. Virksomheden ville have fradragsret for de udloddede overskudsandele på samme måde som virksomhederne i dag har fradragsret for de kontante overskudsandele, virksomhederne udlodder.

Da overskudsandelen er skattepligtig for lønmodtageren ville staten til gengæld i forbindelse med udbetalingen yde en skattefri præmie på 25 pct. af beløb op til 3.000 kr. årligt.

Lovforslaget var et led i regeringens samlede reform med henblik på at fremme overskudsdeling, og skal ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte og behandlede lovforslag nr. L 174, L 175, L 180, L 181 og navnlig L 179, hvori den afgiftsfri bundgrænse for medarbejderaktier m.v. efter § 16 i lov om særlig indkomstskat hævedes til 6000 kr.

Om baggrunden for lovforslagene er der i den skriftlige fremsættelse bl.a. anført følgende:

»Regeringen fremsætter derfor i dag en række lovforslag, der som en samlet reform vil give en kraftig tilskyndelse til at styrke lønmodtagernes tilhørsforhold til de enkelte arbejdspladser. Ved at opmuntre til overskudsdeling fremmer vi samtidig spredningen af den individuelle ejendomsret. Hermed styrkes medarbejdernes engagement i virksomhederne til gavn for medarbejderne, produktionen og det danske samfund.

Reformen er bredt anlagt. Regeringen ønsker, at så mange virksomheder og hermed så mange lønmodtagere som muligt vil få glæde af ordningerne. Derfor er den lovgivning der her forelægges, udformet som en vifte af tilbud til arbejdsmarkedet opbygget efter følgende mål:

Regeringen vil:

- gøre det mere attraktivt for virksomheder og lønmodtagere at indføre overskudsdeling og sprede ejendomsretten til erhvervslivet,

- fjerne forhindringer for at indføre overskudsdeling,

- fremme samarbejdet på virksomhederne og

- fremme opsparingen ved at binde kapitalen i virksomhederne.«

Reformen omfattede ikke offentlige ansatte, som efter regeringens opfattelse måtte sikres andre opsparingsmuligheder, hvor opsparingen blev bundet i erhvervsaktive investeringer på individuelt grundlag, således at offentligt ansatte ville blive medejere af private virksomheder og derved påtage sig et medansvar for tilførslen af risikovillig kapital til og sikring af arbejdspladser i den private sektor.

Med hensyn til det foreliggende lovforslag anførtes det i den skriftlige fremsættelse, under henvisning til de opstillede mål som anført ovenfor, at lovforslaget gjorde det attraktivt at indføre overskudsdeling, spredte ejendomsretten til erhvervslivet og introducerede aftaleprincippet ved indførelse af overskudsdelingsordninger. Endvidere anførtes det, at lovforslaget tillige var tænkt som et alternativ til kontante overskudsdelingsordninger, der i disse år var i kraftig vækst.

Efter 1. behandling af lovforslagene og de ovenfor nævnte beslutningsforslag nåede regeringen til forståelse med Det Radikale Vestre om gennemførelse af dele af regeringens forslag om overskudsdeling i modereret form jf. omtalen heraf ovenfor under 12 B, L 179.

Udvalget afgav således ikke betænkning over nærværende lovforslag.