L 156 Forslag til lov om ændring af lov om by- og landzoner.

Af: Miljøminister Christian Christensen (KrF)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 286 af 13-05-1987
Beh sammen med B 76.

Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Loven giver lettere adgang til erhvervsetablering i landdistrikterne, idet den tilsigter at gøre det umiddelbart tilladt i et nærmere bestemt omfang at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til mindre håndværks- og industrivirksomheder eller til lager- og kontorformål m.v. Loven ændrer ikke forholdet til anden relevant lovgivning, der fortsat finder anvendelse i samme omfang som hidtil.

Loven skal ses i sammenhæng med lov om ændring af lov om kommuneplanlægning. (Støtte til landsby- og andre lokalsamfundsprojekter) L 157. Se nærmest efterfølgende sag. Begge love har til formål at fremme levevilkårene i landsbyerne.

Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (KF, V, SF, RV, CD, FP og KrF) mod 57 (S, SF og VS); 1 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Carl Martin Christensen (KF), Hanne Severinsen (V), Leif Hermann (SF), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Addi Andersen (CD) og Steen Tinning (VS)