Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.

Hovedindholdet af loven består i at indføre regler, der skal sikre, at fastsættelsen af salærer til bl.a. kurator i højere grad end i dag afspejler det arbejde, der er udført i i det enkelte bo. Efter loven skal vederlaget fastsættes efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Fastsættelsen af det enkelte vederlag skal ske under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat. Formålet med disse bestemmelser er bl.a. at imødekomme den kritik, der har været rejst af salærfastsættelsen i navnlig de meget store boer.

I loven præciseres det endvidere, at registrerings- og vurderingsforretninger altid skal foretages af sagkyndige, og at der skal være mulighed for at antage sagkyndig medhjælp ved bobehandlingen.

Desuden indeholder loven regler om, hvem der kan afhænde og erhverve boaktiver. Vurderingsmænd må således ikke medvirke ved afhændelsen af aktiverne, og kurator må ikke erhverve nogen del af boets aktiver.

Endelig udvides de tilfælde, hvor det offentlige skal betale udgifterne ved en bobehandling.

I udvalgets betænkning meddeler et flertal (S, SF og RV), at vurderinger ikke bør kunne foretages af Skifterettens eller Sø- og Handelsrettens vagtmestre, således som lovforslagets bemærkninger giver mulighed for. Samme flertal lægger endvidere afgørende vægt på, at Skifteretten ved vederlagsfastsættelse uden anvendelse af vejledende retningslinjer foretager en konkret bedømmelse under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af 3 i betænkningen stillede ændringsforslag.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 123 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF, FP og VS).