L 133 Forslag til lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte.

(Indførelse af ny støttestruktur, afskaffelse af statslån, øgede satser, slutstipendier og låneloft for statsgaranterede studielån).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til Uddannelsesudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Lovforslaget indebar en forbedring af stipendiesatserne og for de videregående uddannelser indførelse af et nyt støttesystem, baseret på et klippekort. Til de videregående kandidatuddannelser, der er normeret til mere end 4 år, skulle endvidere ydes et slutstipendium i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.

Efter lovforslaget ville statsgaranterede studielån tidligst kunne ydes, når de første 24 stipendiemåneder var brugt. Staten skulle efter forslaget kun garantere for lån på i alt 100.000 kr. I studietiden skulle staten yde tilskud til nedbringelse af renterne af disse lån.

De 18-19-årige i videregående uddannelser skulle have mulighed for at få halvt frikort til de offentlige transportmidler over lange afstande.

Lovforslaget var 2. etape af SU-reformen, vedrørende 1. etape se Folketingsårbog 1985-86, side 257. Forslaget kom til 3. behandling umiddelbart før 2. (sidste) behandling af forslag til folketingsbeslutning om reform af Statens Uddannelsesstøtte (B 52), der blev vedtaget.

Lovforslaget forkastet, idet 58 (KF, V, CD, KRF og FP) stemte for, 66 (S, SF, RV og VS) imod.
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Connie Hedegaard (KF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jørgen Estrup (RV), Bente Juncker (CD), Jens Kristian Steffensen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)