L 13 Forslag til lov om marginspekulation m.v.

Af: Industriminister Nils Wilhjelm ()
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 728 af 29-10-1986
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indeholder følgende bestemmelser:

Ȥ 1

Industriministeren kan fastsætte regler for:

a) optagelse af lån til erhvervelse af værdipapirer,

b) salg af lånte værdipapirer og

c) indgåelse af terminsforretninger og lignende forretninger i værdipapirer.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

Om baggrunden for lovforslaget anførtes bl.a. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget følgende:

»Lovforslaget er et af elementerne i regeringens initiativer til fremme af opsparingen og nedbringelse af gældsætningen, som omtalt i statsministerens åbningsredegørelse til Folketinget den 7. oktober 1986.

Baggrunden for dette lovforslag er at søge at lægge visse begrænsninger på de spekulationsforretninger, som har præget markedet i den senere tid, for derved at mindske udsvingene på obligations- og aktiemarkedet.

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse, der giver ministeren mulighed for at fastsætte regler, således at privatpersoner, der foretager marginspekulation, skal have en vis egenfinansieringsandel.

Det nærmere bekendtgørelsesarbejde vil ske i samarbejde med bl.a. Nationalbanken.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller finansielle konsekvenser for stat og kommune.«

Lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Carl Martin Christensen (KF), Jens Peter Jensen (V), Jes Lunde (SF), Lone Dybkjær (RV), Pia Kjærsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)