F 3 Hvilke initiativer agter undervisningsministeren at tage for at give folkeskolen tidssvarende muligheder?

Til: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende

Forslag om motiverede dagsordener:

D 4. Af J. K. Hansen (S).

Fremsat ............. FF 1832
Bortfaldet ............. FF 1883

D 5. Af Ole Vig Jensen (RV).

Fremsat ............. FF 1846
Vedtaget ............... FF 1883

Fuld tekst:

D 4. Af J. K. Hansen (S).

»Idet Folketinget pålægger regeringen

1. At give folkeskolens formålsparagraf gennemslagskraft ved at sørge for, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for folkeskolens videre udvikling.

2. At give alle skoler mulighed for forsøg med en helhedsskoleløsning, der skaber en naturlig sammenhæng imellem de aktiviteter, som nu foregår før, i og efter den almindelige skoletid.

3. At føre forhandlingerne med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening til ende snarest, således at der i praksis skabes mulighed for den samordnede indskoling,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 5. Af Ole Vig Jensen (RV).

»Folketinget opfordrer regeringen til at tage konkrete initiativer, der allerede i 1987 kan fremme og støtte udviklingsarbejdet i folkeskolen.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 5 vedtaget med 62 stemmer (KF, V, RV, CD, KRF og FP); 59 (S, SF og VS) stemte hverken for eller imod.

D 4 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Erling Olsen (S), Jens Kristian Hansen (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Hanne Severinsen (V), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Bente Juncker (CD), Jens Kristian Steffensen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)