Andre medlemmer, der deltog i debatten: Dohrmann (FP) og Poulsgaard (FP).
Ministre: Undervisningsministeren (Bertel Haarder) og arbejdsministeren (Henning Dyremose).
Under forhandlingen fremsattes følgende
Forslag om motiveret dagsorden:
D 50. Af Jytte Andersen (S), Connie Hedegaard (KF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Estrup (RV), Bollmann (CD), Inger Stilling Pedersen (KRF) og Elisabeth Bruun Olesen (VS).
Fremsat ............... FF 10463
Vedtaget ............... FF 10524
Fuld tekst:
D 50. Af Jytte Andersen (S), Connie Hedegaard (KF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Estrup (RV), Bollmann (CD), Inger Stilling Pedersen (KRF) og Elisabeth Bruun Olesen (VS).
»Folketinget opfordrer regeringen til
- at forstærke bestræbelserne for at skaffe arbejdsløse kvinder reelle muligheder for uddannelse og arbejde, bl.a. gennem særlige foranstaltninger, der er tilrettelagt med hensyntagen til kvindernes særlige situation med henblik på ligestilling på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og
- at iværksætte en undersøgelse over igangværende forsøgs- og udviklingsprojekter for arbejdsløse kvinder med henblik på at fremsætte forslag til ændringer inden 1. januar 1988 i det ordinære uddannelses- og arbejdsmarkedssystem, så dette bliver i overensstemmelse med de indhøstede erfaringer.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 50 vedtaget med 114 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).