F 23 Vil ministeren ultimativt fastholde sine politiske betræbelser for, at militærudgifterne i de kommende år skal forøges med flere hundrede millioner kroner trods det åbenlyse behov for, at rustningsudgifter spares og anvendes til sociale og produktive civile formål?

Til: Forsvarsminister Hans Engell (KF)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Foretaget
Andre medlemmer, der deltog i debatten: Anker Jørgensen (S), Connie Hedegaard (KF), Grethe Fenger Møller (KF), Helge Adam Møller (KF), Gert Petersen (SF) og Thoft (SF).

Ministre: statsministeren (Poul SchJuter).

Under forhandlingen fremsattes følgende

Forslag om motiverede dagsordener:

D 40. Af Pelle Voigt (SF).

Fremsat ............... FF 8956
Forkastet ............... FF9015

D 41. Af Hjortnæs (S).

Fremsat ............... FF 8963
Forkastet .............. FF9015

D 42. Af Albrechtsen (VS).

Fremsat ................ FF 8984
Forkastet .............. FF 9015

Fuld tekst:
D 40. Af Pelle Voigt (SF).

»Folketinget

- henviser til Socialdemokratiets klare krav om fastholdelsen af de nuværende økonomiske rammer for de kommende års forsvarsbudgetter som fremsat bl.a. af partiets formand, hr. Anker Jørgensen, i Politikens kronik den 7. december 1986,

- konstaterer, at der således ikke i det nuværende Folketing kan skabes politisk flertal for hverken at forøge eller formindske de kommende års forsvarsbudgetter ud over den nuværende pristalsregulering,

- opfordrer på den baggrund regeringen til at opgive alle forslag om at forøge de fremtidige forsvarsudgifter ud over de nuværende rammer, og

går dernæst over til næste sag på dagsordenen.«

D 41. Af Hjortnæs (S).

»Idet Folketinget fastslår NATO-medlemskabet og ønsket om en modernisering af forsvaret inden for de gældende økonomiske rammer,

går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 42. Af Albrechtsen (VS).

»Idet Folketinget fastslår, at Danmark skal forblive atomvåbenfrit i freds-, krise- og krigstid,

pålægger Folketinget regeringen til sikring heraf at opsige forstærkningaftalerne,

at gennemføre de nødvendige ændringer af enhedskommandoens struktur samt sikre dansk udtrædelse af NATOs atomplanlægningsgruppe, NPG.

Folketinget pålægger endvidere regeringen efter gennemførelsen af disse skridt at fremsætte forslag om væsentlige reduktioner af forsvarsbudgettet med henblik på en ikke-truende forsvarsordning.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 40 forkastet, idet 31 (SF, RV og VS) stemte for, 100 (S, KF, V, CD, KRF og FP) imod.

D 41 forkastet, idet 38 (S) stemte for, 84 (KF, V, SF, CD, KRF, FP og VS) imod; 9 (RV) stemte hverken for eller imod.

D 42 forkastet, idet 22 (SF, VS og Birgith Mogensen (CD)) stemte for, 101 imod (S, KF, V, CD, KRF, FP og Larsen-Ledet (RV)) imod; 8 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Poul Henrik Houe (KF), Peder Sønderby (V), Pelle Voigt (SF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Arne Melchior (CD), Inger Stilling Pedersen (KrF), Kristen Poulsgaard (FP) og Keld Albrechtsen (VS)