B 68 Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af ILO-konventionen om bedriftssundhedstjeneste.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ifølge forslaget blev regeringen pålagt at ratificere ILO-konvention nr. 161 af 26. juni 1985 om bedriftssundhedstjeneste.

Det fremgik af bemærkningerne at der kun var ét område, hvor Danmark ikke opfyldte konventionens bestemmelser. Det var bestemmelsen om, at der skal oprettes BST for alle arbejdstagere, herunder ansatte i den offentlige sektor.

Det fremgik endvidere, at der for at opfylde bestemmelsen skulle ske en ændring af bekendtgørelsen om BST, således at der blev opstillet såvel kort- som langsigtede udbygningsplaner for bedriftssundhedstjenesten.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Tommy Dinesen (SF), Jørgen Estrup (RV) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)