Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om en regulering af de gældende efterløns- og dagpengesatser inden 1. november 1986 med følgende indhold:

1. Der foretages en regulering af maksimumssatsen for dagpenge (arbejdsløsheds- og sygedagpenge) med 10 pct. pr. 1. januar 1987. Tilsvarende forhøjes dimittendsatsen og maksimumssatserne for efterløn med 10 pct.

2. 70 pct.-satsen for efterløn afskaffes pr. 1. januar 1987, således at laveste efterlønssats bliver 80 pct. af maksimumssatsen.

3. For ledige, der ikke har fået reguleret beregningsgrundlaget for dagpenge efter 1. januar 1986, reguleres beregningsgrundlaget med 10 pct. pr. 1. januar 1987.

4. Fra 1988 indføres 2 årlige reguleringer, pr. 1. april og 1. oktober, på baggrund af års- lønsudviklingen for beskæftigede. Reguleringen omfatter maksimumssatsen for dagpenge, maksimumssatserne for efterlønsmodtagere, dimittendsatsen samt beregningsgrundlaget for ledige. Reguleringen fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med Landsarbejdsnævnet og Arbejdsløshedskassernes Samvirke.«

Beslutningsforslaget blev fremsat sammen med 3 andre forslag fra S, se L 2 og B 3 samt B 4.

De 4 forslag er delvis en ajourført genfremsættelse af tidligere fremsatte forslag. Se Folketingsårbog 1985-86, side 386.

Om baggrunden for forslaget oplystes bl.a. følgende i den skriftlige fremsættels:

»Forslagene om at forhøje efterløns- og dagpengesatserne samt beregningsgrundlaget for dagpenge med 10 pct. fra 1. januar 1987 fjerner således ikke virkningen af 4 års konservativt styre fuldstændigt. Der er dog tale om en absolut tiltrængt forbedring af vilkårene for de ringest stillede i samfundet. Fra 1988 skal der imidlertid indføres reguleringer 2 gange årligt, så det sikres, at satserne fremover følger årslønsudviklingen for de beskæftigede.

Den foreslåede 10-pct.s regulering vil umiddelbart påføre staten merudgifter på ca. 3,5 mia. kr. i 1987. Heraf kan ca. 1 mia. kr. dækkes ved, at kontingenterne til arbejdsløshedsforsikringen tilpasses de nye dagpengesatser fra 1. januar 1987.

Den statslige nettoudgift på ca. 2,5 mia. kr. foreslår Socialdemokratiet finansieret gennem ophævelse af loven om tilskud til arbejdsgivernes betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Disse arbejdsgiversubsidier er i finanslovforslaget for 1987 anslået til 2,5 mia. kr.

Forslaget om at ophæve 70 pct.-trinnet i efterlønsordningen skyldes dels, at denne sats er urimeligt lav. Desuden kan henvises til Socialdemokratiets forslag om 70.000 kr. i folkepension til enlige og 50.000 kr. til hver for gifte folkepensionister. Denne forbedring af folkepensionen tilsigter at afskaffe 70 pct.-trinnet i efterlønsordningen. Ellers vil personer på 70 pct.-trinnet blive ringere stillet end mange folkepensionister.

Socialdemokratiet foreslår finansieringen af afskaffelsen af 70 pct.-trinnet tilvejebragt efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, således at ændringen ikke belaster statsfinanserne.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.