B 41 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af vilkårene for stærkt plejekrævende personer i eget hjem.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

For at sikre forbedrede vilkår for pleje- og omsorgskrævende personer, der blev udskrevet fra sygehus til eget hjem, skulle regeringen ifølge beslutningsforslagets tekst fremsætte følgende forslag til lovændringer:

- Adgang til tidsubegrænset orlov med lønkompensation.

- Ændringer af kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at nødvendige ydelser efter disse bestemmelser skal bevilges, og at dette skal ske uden hensyn til økonomiske forhold.

- Mulighed for at få refunderet betaling for privat ansat hjælp, hvis hjemmehjælp ikke umiddelbart kan stilles til rådighed.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Joanna Rønn (S), Mette Groes (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Hanne Severinsen (V), Birthe Hansen (SF), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Birgith Mogensen (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Steen Tinning (VS)