Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger rgeringen at fremsætte lovforslag, som sikrer, at alle lønmodtagere får ret og frihed til at uddanne sig uden at lide tab af løn og anciennitet, sociale goder eller særlige til det pågældende arbejde knyttede rettigheder og med ret til at vende tilbage efter uddannelsesforløbets slutning.

Følgende retningslinjer lægges til grund:

1) Lønmodtagere får ret til at deltage i uddannelse i arbejdstiden i op til 150 timer pr. år med fuld løn betalt af arbejdsgiverne.

2) Lønmodtageren optjener sin løngodtgørelse gennem året. Den enkelte kan opspare løngodtgørelse gennem flere år til længere sammenhængende uddannelsesforløb.

3) Lønmodtageren bestemmer selv, hvilken type uddannelse vedkommende ønsker at deltage i, og har ret til at bestemme ud- dannelsestidspunktet med 1 måneds varsel.

4) Efter uddannelsesperiodens slutning har den pågældende ret til at vende tilbage til sit arbejde uden tab af sociale privilegier eller særlige rettigheder, som lønmodtageren måtte have oppebåret i kraft af sit lønarbejde.

5) Der sikres en 100 pct. personalekompensation for den arbejdskraft, der deltager i uddannelse.

6) Uddannelsesreformen gennemføres som en forsøgsordning af 5 års varighed.

7) Der afsættes på finansloven et beløb svarende til de årlige driftsudgifter i forbindelse med lærerlønninger, lokaler, undervisningsmidler, forsøgsvirksomhed etc. Der skal ligeledes sikres midler til forsøg med nye undervisningsformer m.v. og til evaluering af reformen.

Ifølge bemærkningerne til forslaget tog dette sigte på at føre forpligtelserne i.h.t. den i 1974 vedtagne ILO-konvention om »Betalt frihed til Uddannelse« ud i livet.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.