B 37 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om bortfald af supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger arbejdsministeren at gennemføre en ændring af 10 timers reglen til 8 timer i bekendtgørelsen om beregning af supplerende dagpenge.

Nedsættelsen skal have virkning fra den 1. januar 1987.«

I bemærkningerne til forslaget er angivet følgende begrundelse for dets fremsættelse:

»Ændringen medfører, at deltidsansatte på supplerende dagpenge fortsat kan modtage dagpenge efter den 1. januar 1987.

Det er urimeligt, at en arbejdstidsnedsættelse skal have til følge, at dagpenge især forringes for deltidsansatte.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Connie Hedegaard (KF), Elsebeth Kock-Petersen (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Helge Dohrmann (FP) og Keld Albrechtsen (VS)