B 19 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forholdsordren.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 20 og L 63.

Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at ophæve anordningen om forholdsordre for det militære forsvar under krig og ved angreb på landet og i stedet udarbejde regler, der sikrer, at en eventuel beslutning om danske militære enheders optagelse af kamp træffes af de politisk ansvarlige myndigheder og på en sådan måde, at beslutning om egentlig krigsførelse kun kan træffes efter Folketingets godkendelse.«

Med hensyn til beslutningsforslagets formål henvises til forslag til lov om ændring af lov om det civile beredskab, lov om forsvarets personel og lov om forsvarets organisation m.v. (Ophævelse af diverse bemyndigelser og fuldmagter), se L 63.

Ved 1. behandling tog forsvarsministeren og ordførerne for S, KF, V, CD, KRF og FP afstand fra beslutningsforslaget, og heller ikke ordføreren for RV kunne støtte forslaget, som det var formuleret.

Forsvarsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Poul Henrik Houe (KF), Ivar Hansen (V), Jens Thoft (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Niels Bollmann (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Hans Damgaard Nielsen (FP) og Keld Albrechtsen (VS)