B 152 Forslag til folketingsbeslutning om undgåelse af sort skærm.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger ministeren for kulturelle anliggender at sørge for, at andre fjernsyns- og/eller radiostationer i videst muligt omfang får vederlagsfri adgang til at udnytte Danmarks Radios sendefaciliteter i de tidsrum, hvor Danmarks Radio på grund af arbejdskonflikt eller andet ikke selv sender inden for de sædvanlige sendetimer.«

Beslutningsforslaget var begrundet i en netop overstået overenskomststridig og ulovlig arbejdsnedlæggelse i Danmarks Radio.

Udvalget afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Helge Mortensen (S), Annelise Gotfredsen (KF), Helge Sander (V), Ingerlise Koefoed (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Arne Melchior (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kristen Poulsgaard (FP)