Beh sammen med L 173, L 174, L 175, L 179, L 180, L 181, B 127, B 136 og B 138.

Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Regeringen opfordres til at udarbejde og fremsætte de nødvendige lovforslag i overensstemmelse med følgende principper for virksomhedsdemokrati og kapitalstyring:

1. Demokrati på arbejdspladsen

1.1. I alle virksomheder med mere end 5 ansatte vælger disse et virksomhedsråd. I andre virksomheder kan de ansatte beslutte at være virksomhedsrådet.

1.2. I offentlige og koncessionerede virksomheder har virksomhedsrådet den daglige ledelse inden for de af de folkevalgte organer (f.eks. Folketing, amtsråd, kommunalbestyrelse) fastlagte rammer.

1.3. I privatejede virksomheder har virksomhedsrådet bl.a. følgende beføjelser: at vælge repræsentanter til bestyrelse og direktion; at være fuldt medbestemmende i alle sager vedrørende arbejdets fordeling, produktionens tilrettelæggelse, personalespørgsmål, teknologisk politik osv.; at standse produktionen, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til de ansattes sikkerhed og sundhed; at have fri adgang til regnskaber og produktionsplaner og at benytte eksperter udefra ved gennemgang af disse.

Endelig repræsenterer virksomhedsrådet den ansvarlige lønmodtagerkapital, der tilgår virksomheden i henhold til punkt 3.

2. Økonomisk demokrati

2.1. Alle private virksomheder overfører årligt mindst 3 pct. af værditilvæksten til lønmodtagerne som disses kollektive ejendom. Værditilvæksten er forskellen mellem det, virksomheden sælger og det, den køber for - svarende til forskellen mellem det indgående og det udgående momspligtige beløb.

En tredjedel af denne overførsel tilgår en fællesfond, mens de to tredjedele bliver stående i virksomheden som ansvarlig lønmodtagerkapital, der repræsenteres af virksomhedsrådet.

2.2. Der oprettes tillige en lønmodtagerfond i hvert amt. Til amtsfondene overføres hvert år kapital fra fællesfonden ud fra kriterier baseret på det enkelte amts andel af den landsgennemsnitlige arbejdsløshed og erhvervsmæssige sårbarhed.

2.3. En virksomhed kan få tilført kapital fra fællesfonden eller amtsfonden, men kun med virksomhedsrådets tilslutning. Denne kapitaltilførsel skal indgå i den i virksomheden placerede lønmodtagerkapital og udgøre en del af denne.

2.4. Udbyttet af al lønmodtagerkapital, uanset placering, tilskrives fællesfonden som samtlige lønmodtageres kollektive ejendom.

2.5. Fondene skal ledes efter principperne om samfundsmæssige behov, altså fremme beskæftigelse, godt arbejdsmiljø, gode løn- og arbejdsforhold og samfundsgavnlige investeringer.

Fondene kan medvirke til oprettelse af nye virksomheder og overtage virksomheder, der påtænkes nedlagt, hvis nedlæggelsen strider mod principperne om samfundsmæssige behov.

Fondene har forkøbsret, hvis en virksomhed udvider sin egenkapital, eller hvis virksomheden udbydes til salg.

2.6. Fondene overtager de funktioner, der i dag udøves af Egnsudviklingsrådet og af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk.

2.7. Fondene ledes af et repræsentantskab, der sammensættes ud fra geografiske og branchemæssige hensyn. Der foretages valg amtsvis til et amtsrepræsentantskab, og afstemningen foregår ved urafstemning blandt samtlige ansatte i den offentlige og private sektor samt de arbejdsløse, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Af sin midte vælger repræsentantskabet en bestyrelse.

Samtlige amtsfondsbestyrelser udgør fællesfondens repræsentantskab. Dette repræsentantskab vælger af sin midte en bestyrelse.

Fondenes bestyrelser er ansvarlige for den daglige ledelse og overvåger, at de generelle retningslinjer for fondenes virksomhed og de konkrete instrukser fra repræsentantskabet respekteres. Et flertal af bestyrelserne bør være medlemmer af et virksomhedsråd.

3. Samfundsstyring af kapitalen

Folketinget fastlægger hovedretningslinjerne for fordelingen af kapitalressourcerne.

Til varetagelse heraf indsætter Folketinget et flertal af repræsentanter i pengeinstitutternes og forsikringsselskabernes bestyrelse.

I overensstemmelse med principperne om samfundsmæssige behov skal regeringen herigennem sikre en mere planmæssig udvikling af økonomien, herunder: en afbalancering af de enkelte erhvervssektorer og mellem hjemmemarkeds- og eksporterhverv; en egns- og landsplanlægning, der tilgodeser miljø-, beskæftigelses-, produktions- og ligeretshensyn; tilrettelæggelse af ny produktion ud fra princippet om den bedst mulige, mest miljøvenlige og mest økonomiske udnyttelse af de tilgængelige ressourcer; forbedring af de ansattes løn- og arbejdsforhold.

Folketinget følger udviklingen gennem et udvalg, der skal have samme myndighed vedrørende en grovstyring af fordelingen af kapitalressourcerne, som finansudvalget har for styringen af statens anvendelse af kapital.

Nationalbanken skal overgå til at være en statsbank med direkte ansvar over for regering og Folketing.

4. Anden lovgivning

En række arbejdsmarkedslove må ændres under tilpasningen til udviklingen af virksomhedsdemokrati og bedre samfundsøkonomisk planlægning.

Således må skifteholdsarbejde begrænses til det mest samfundsnødvendige, og helbredsnedbrydende lønsystemer må forbydes. Arbejdstilsynet må sammensættes af lønmodtagerrepræsentanter, læger og andet sundhedspersonale, ingeniører osv., som udpeges af lønmodtagernes egne organisationer. Endelig må arbejdsrets- og forligsmandslove ændres, således at arbejdspladsdemokratiet får et godt klima at fungere i.«

Formålet med beslutningsforslaget var ifølge bemærkningerne til forslaget at demokratisere arbejdslivet, at skaffe lønmodtagerne andel i merværdien i virksomhederne samt at påbegynde en styring af kapitalen. Beslutningsforslaget, der i øvrigt med visse modifikationer var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1979-80 (2. samling) fremsat forslag, se Folketingsårbog 1979-80, side 422, blev i indeværende folketingsår behandlet sammen med regeringens lovforslag til fremme af overskudsdeling (L 173, L 174, L 175, L 179, L 180 og L 181), det af Socialdemokratiet fremsatte beslutningsforslag om medejendomsret og medbestemmelse (Indførelse af overskudsdeling) (B 136), det af Det Radikale Venstre fremsatte beslutningsforslag om obligatorisk overskudsdeling, medeje og medbestemmelse (B 138) og naturligvis det af Socialistisk Folkeparti fremsatte beslutningsforslag om oprettelse af virksomhedsråd i alle offentligt ejede virksomheder (B 127).

Det politisk-økonomiske udvalg afgav ikke betænkning over beslutningsforslaget.