B 124 Forslag til folketingsbeslutning om en aktiv arbejdsmarkeds- og erhvervsindsats i Storstrøms Amt.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 123.

Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ifølge beslutningsforslaget blev regeringen opfordret til at fremsætte lovforslag til afhjælpning af arbejdsløshedssituationen i Storstrøms Amt.

Forslaget skulle bl.a. omfatte færdiggørelse af Sydmotorvejen, etablering af færgelejer, selektiv støtte til iværksættere, styrkelse af turistfremmeindsatsen, undersøgelse af mulighederne for etablering af uddannelses- og forskningsinstitutioner og etablering af rådgivningscenter i spørgsmål om teknologisk omstilling i virksomhederne.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Kaj Poulsen (S), Hans Erenbjerg (S), Bo Kristensen (KF), Jens Peter Jensen (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Hans Larsen-Ledet (RV), Helge Dohrmann (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)