Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Folketingsbeslutningen havde følgende ordlyd:

»Med henblik på en gennemgribende ændring af folkeskolen opfordrer Folketinget regeringen til at tage initiativ til et landsdækkende lokalt forankret udviklingsarbejde, som har til formål at forbedre folkeskolens rammer og indhold samt at fremme opbygningen af lokale kulturcentre i tilknytning til skolen.

Følgende 7 punkter lægges til grund for den fortsatte udvikling:

1. Foruden en obligatorisk undervisning for børn og unge i den undervisningspligtige alder skal folkeskolens virksomhed omfatte et alsidigt kultur- og fritidstilbud, der formidles i et tæt samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre interesserede kredse af borgere. Kultur- og fritidsaktiviteterne skal have form af et rammetilbud, som lokalsamfundets borgere inden for alle aldersgrupper selv skal forvalte og udvikle i samvirke med den undervisning, som finder sted.

2. Undervisningen må give eleverne mulighed for at afprøve og udvikle deres praktiske evner og anlæg, arbejde med teoretisk stof samt udfolde sig musisk og kreativt i en stadig vekselvirkning. Undervisningsforløbene tilrettelægges således, at der kan brydes med den stærkt traditionelle time- og fagopdelte skole, ved at der for eksempel indgår periodelæsning og kursusuger.

3. Klasselæreren gives bedre muligheder for at varetage samordningen af både det faglige og det sociale arbejde omkring klassen og den enkelte elev, herunder også samarbejdet mellem klassens lærere og kontakten med forældrene.

4. Der åbnes mulighed for nye samarbejdsformer inden for skolen samt mellem elever, lærere, forældre og lokalsamfundet i øvrigt.

5. Der tilskyndes til ændrede organisationsformer i de kommunale forvaltninger, så den eksisterende opsplitning i skole, fritids- og socialforvaltning afløses af en samlet forvaltning for børne- og ungdomsområdet.

6. Lærerseminarierne udvikles til pædagogiske centre, hvorfra lokalsamfundenes skoler i højere grad kan hente inspiration og støtte for den faglige og pædagogiske udvikling.

7. Udviklingsforløbet fremmes ved, at den enkelte folkeskole får større frihed til at anvende de økonomiske midler, der er til rådighed, samt ved, at bevillingen til folkeskoleområdets forsøgsarbejde forøges på landsplan.«

Ifølge de ledsagende bemærkninger til forslaget forenede forslaget 3 fordringer: a) Bedre udviklingsmuligheder for folkeskolen gennem større frihed for den enkelte skole m.h.t. anvendelse af bevillingerne og øgede midler til udviklingsarbejde - i 1987 100 mill. kr. b) Åbning af folkeskolen over for det omkringliggende samfund, c) Særlig indsats for de vanskeligt stillede børn og unge.

Beslutningsforslaget vedtaget med 122 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).