Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven indebærer, at der gennemføres en lovregulering i retsplejeloven af politiets anvendelse af agenter. Agentanvendelse må efter loven kun finde sted, såfremt der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt og andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at sikre bevis i sagen. Agentvirksomhed må endvidere kun finde sted, såfremt efterforskningen angår en lovovertrædelse med en strafferamme på 6 års fængsel eller derover eller en overtrædelse af straffelovens § 289, 2. pkt. (smugleri). Foranstaltningerne må alene udføres af polititjenestemænd og som hovedregel kun efter forudgående domstolskendelse. Loven fastsætter endvidere regler om afhøring af agenter i retten.

Ud over reglerne om politiets anvendelse af agenter indeholder loven nogle konsekvensændringer af retsplejelovens §§ 1000 og 1001, stk. 1., som følge af, at muligheden for at idømme dødsstraf blev fuldstændigt ophævet ved lov nr. 195 af 3. maj 1978. Endelig indeholder loven en ændring af redaktionel karakter af retsplejelovens § 688, stk. 3, nr. 1.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af afsnittet vedrørende politiets anvendelse af agenter i det forslag til lov om ændring af retsplejeloven og konkursloven, der blev behandlet i folketingsåret 1984-85, se Folketingsårbog 1984-85, side 256 f.

Lovforslaget byggede på strafferetsplejerådets betænkning nr. 1023/1984.

Lovens bestemmelser om 6 års strafferamme som betingelse for agentvirksomhed og om forudgående domstolsprøvelse i stedet for efterfølgende domstolsafgørelse indsattes i loven ved ændringsforslag stillet af S, KF, V, CD og KrF.

Ændringsforslag stillet af SF og RV om forbud mod anvendelse af agenter blev forkastet.

Loven vedtoges ved 3. behandling med 107 stemmer (S, KF, V, CD, KrF og FP) mod 28 (SF, RV og VS); 2 (Tastesen (S) og - ved en fejlafstemning - 1 (S)) stemte hverken for eller imod.