Efter 1. behandling henvist til kirkeudvalget.

Loven har til formål at forenkle og systematisere bestemmelserne om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker og om kirkelig betjening af folkekirkens menigheder. De hidtil gældende bestemmelser findes i to love fra 1922: lov om kirkers bestyrelse m.m. (bestyrelsesloven) og lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m. (brugsloven).

Loven medfører ingen afgørende ændringer i den bestående retstilstand, men betegner først og fremmest en forenkling, systematisering og sproglig ajourføring af bestemmelserne i de to love.

Lovens kapitel 1 indeholder bestemmelser om kirkers bestyrelse, stort set svarende til de hidtil gældende bestemmelser i bestyrelsesloven. I kapitlet er endvidere optaget regler om kirkers overgang til selveje, hvilket indebærer, at de sidste bestemmelser i tiendeafløsningslovene fra 1903 og 1928 kan ophæves.

Kapitel 2 vedrører kirkers brug, herunder regler om anvendelse af kirken til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger.

I kapitel 3 om kirkelig betjening af folkekirkens menigheder bestemmes, at medlemmer af folkekirken, der ikke hører til sognemenigheden, men som har en særlig tilknytning til denne, har ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke.

Lovforslaget bygger i vid udstrækning på et lovudkast i betænkning nr. 769/1976, redegørelse vedrørende revision af lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 112 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF og FP) mod 4 (VS).