L 27 Lov om ændring af lov om den sociale pensionsfond.

(Ændring som følge af indførelse af delpension).

Af: Socialminister Elsebeth Kock-Petersen (V)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 347 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven bliver delpension udtrykkeligt nævnt i lov om den sociale pensionsfond, hvilket er nødvendiggjort af, at delpension i relation til anden lovgivning i øvrigt ikke betragtes som social pension.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om delpension og forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ændringer som følge af indførelse af delpension), se nærmest foranstående og nærmest efterfølgende sag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (KF, V, RV, CD og KrF) mod 64 (S, SF, VS og FP).
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Agnete Laustsen (KF), Thor Pedersen (V), Birthe Hansen (SF), Aase Olesen (RV), Birgith Mogensen (CD), Helge Dohrmann (FP), Steen Tinning (VS) og Knud Glønborg (KrF)