L 261 Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om beskatning til kommunerne og staten af faste ejendomme.

(Ophævelse af ejendomsskyld til kommunerne og staten).

Af: Indenrigsminister Knud Enggaard (V)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 313 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Ved loven ophæves den fikserede ejendomsskyld til kommunerne og staten pr. 1. januar 1987.

Om baggrunden for lovforslaget fremgik det af bemærkningerne til dette, at lovforslaget var et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem regeringspartierne, socialdemokratiet og det radikale venstre om en skattereform.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 139 stemmer.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Svend Heiselberg (V), Asbjørn Agerschou (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Kristen Poulsgaard (FP)