L 241 Lov om ændring af lov om skibsregistrering.

(Indekspanterettigheder).

Af: Industriminister Nils Wilhjelm ()
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 261 af 22-05-1986
Ved loven indføres der bestemmelser om indekspanterettigheder for at klarlægge forholdet til efterstående panthavere i de tilfælde, hvor der udstedes indeksobligationer i forbindelse med ydelse af lån til bygning af skibe.

Som baggrund for lovforslaget henvistes der i den skriftlige fremsættelse til, at Danmarks Skibskreditfond nu har erklæret sig villig til at udstede indeksobligationer i forbindelse med ydelse af lån til bygning af skibe.

Der henvistes endvidere til en tilsvarende ændring af tinglysningsloven i 1982 i forbindelse med indførelse af adgangen til at optage indeksregulerede realkreditlån, se Folketingsårbog 1981-82, side 203.

Lovforslaget, der gik direkte til 2. behandling uden udvalgsbehandling, blev ved 3. behandling vedtaget med 128 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF og FP) mod 5 (VS).
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Arne Lund (KF) og Hans Larsen-Ledet (RV)