L 232 Lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v.

(Konsekvensændringer i forbindelse med skattereformen).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 255 af 22-05-1986
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven er en konsekvens af skattereformen.

Efter loven skal fonde og foreninger, der er registreringspligtige, samt realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og lånekasser m.v., der er skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., svare skat af særlig indkomst efter samme regler som aktieselskaber.

Efter loven tilpasses endvidere de hidtil gældende regler om overførsel af underskud til reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (S, KF, V, RV, CD og KrF) mod 4 (FP), mens 19 (SF og VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Ib Stetter (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Ove Jensen (FP)