Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven går ud på i overensstemmelse med skattereformaftalen at begrænse fradragsretten for lønmodtagerudgifter, således at fradrag kun opnås, i det omfang de fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Begrænsningen omfatter ikke fradrag for befordring mellem skiftende arbejdssteder, befordring mellem bopæl og arbejdsplads, faglige kontingenter og arbejdsløshedsforsikring.

Godtgørelser, som en arbejdsgiver udbetaler en lønmodtager til dækning af udgifter til rejse og befordring som følge af arbejdet, kan efter loven holdes uden for lønmodtagerens indkomstopgørelse, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet. Rejse- og befordringsudgifter kan ikke fradrages i indkomstopgørelsen, i det omfang de dækkes af en sådan skattefri godtgørelse.

Desuden ophæves de specielle skatteberegningsregler for ægtefæller og reglerne om ekstra personfradrag for enlige forsørgere. Det ekstra personfradrag aftrappes i personskatteloven med 1/3 i 1987 og 2/3 i 1988, således at det først helt bortfalder i 1989.

Reglerne om lejeværdi for personer, der er fyldt 67 år, er ændret således, at den maksimale stigning fra det ene år til det andet er 1.000 kr. eller 20 pct. Overgrænsen på 20 pct. nedsættes med et fast fradrag på 2.500 kr.

De øvrige ændringer er konsekvenser af anden lovgivning i forbindelse med skattereformen.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987, dog har ændringen af lejeværdireglerne virkning fra og med indkomståret 1985.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af 2 ændringsforslag stillet af ministeren for skatter og afgifter.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (S, KF, V, RV, CD og KrF) mod 5 (FP og FD); 17 (SF og VS) stemte hverken for eller imod.