Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.
Lovforslaget indeholdt en ændring af bistandslovens § 48, stk. 3, hvorved det blev præciseret, at økonomisk tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med handicap også skulle omfatte udgifter i forbindelse med praktisk og personlig bistand, og at disse udgifter ikke kun skulle vedrøre hjemmet, som det f.eks. gælder for traditionel hjemmehjælp.
Lovforslaget blev fremsat sammen med følgende 10 forslag til folketingsbeslutning: forslag til folketingsbeslutning om handicapvenlig indretning af Christiansborg (se B.II. nr. 21), forslag til folketingsbeslutning om sikring af det frie boligvalg for personer med handicap (se B.II. nr. 101), forslag til folketingsbeslutning om handicappedes adgang til fysioterapi (se B.II. nr. 102), forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af to handicapidrætscentre (se B.II. nr. 64), forslag til folketingsbeslutning om ændring af udskiftningsperioden for biler, som er anskaffet med støtte efter bistandslovens § 58 (se B.II. 103), forslag til folketingsbeslutning om mediepolitik for handicappede (se B.II. nr. 65), forslag til folketingsbeslutning om statsstøtte til landets handicaporganisationer (se B.II. nr. 104), forslag til folketingsbeslutning om finansieringsmæssig neutralitet mellem revalidering og førtidspension for handicappede (se B.II. 105), forslag til folketingsbeslutning om handicappede og seksualitet (se B.II. nr. 106) og forslag til folketingsbeslutning om støtte til sukkersygepatienter (se B.II. nr. 107).
Herudover fremsatte VS samtidig følgende 3 beslutningsforslag vedrørende handicappede og arbejdsmarkedet: forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af en landsdækkende forsøgsordning vedrørende personlig assistance i forbindelse med erhvervsudøvelse til personer med handicap (se B.II. nr. 6), forslag til folketingsbeslutning om handicappedes dagpengeret og efterløn (se B.II. nr. 7) samt forslag til folketingsbeslutning om handicappedes ret til fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser (se B.I. nr. 12).
Om baggrunden for forslagene anførtes bl.a. følgende i den fælles skriftlige fremsættelsestale til nærværende lovforslag og førstnævnte 10 beslutningsforslag:
»»Det, jeg ønsker, er selv at være ansvarlig for mine døgntimer - kun derved kan jeg få den fulde tilfredshed med mit liv ... For det er friheden til selv at vælge sin livsform, det hele drejer sig om!« - skrevet af Kirsten Lykke Jensen, der fik ledegigt som 7-årig og i dag er kørestolsbruger, i bogen »Fugl uden Vinger«.« »Regeringens målsætning i indsatsen over for personer med handicap er, at hver enkelt får en tilværelse så nær det normale som muligt.« - skrevet af socialministeren i november 1985 i hendes redegørelse til folketinget om forholdene for personer med handicap.
Tilsyneladende endnu et par bidrag til formuleringen af det, alle er enige om: målet for handicappolitikken. Men også kun tilsyneladende.
For det er netop ikke normalt, at den enkelte selv er ansvarlig for sine døgntimer, eller at den enkelte selv vælger sin livsform. Livet som arbejdsløs er som regel en følge af andres beslutninger, og de, der er i arbejde, er direkte frataget ansvaret for en del af døgnets timer gennem arbejdsgivernes nedskrevne ret til at lede og fordele arbejdet. Lige så lidt er det udtryk for valg af livsform at prøve at leve af bistandslovens fattighjælp uden ret til at tjene én eneste krone selv, uden at denne modregnes et hundrede procent i kontanthjælpen og med stærkt begrænsede muligheder for f.eks. at uddanne sig.«
»Vi sigter på at nærme os en opfyldelse af socialministerens mere begrænsede målsætning: at de handicappede skal have mulighed for at leve et liv på linie med andre, sådan som dette liv udfolder sig i dagens kapitalistiske Danmark.
Dette dagens Danmark må altså indrettes på en måde, så handicappede ikke tvinges til at konkurrere med ikke-handicappede på deres og normalsamfundets betingelser. Dette normalsamfund må tværtimod indrettes handicapventligt - og det vil i realiteten sige: menneskevenligt.
Handicappede skal ikke straffes økonomisk. Enhver merudgift, der følger af handicappet, skal der altså kompenseres et hundrede procent for uanset den enkeltes indkomst. Handicappede skal have lige adgang til og lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Hvad de handicappede vil bruge denne adgang til, hverken kan eller skal være folketingets sag.
Sigtet med forslagene er da heller ikke at lægge op til nogen som helst form for central styring af de handicappedes liv. Sigtet er tværtimod at lette de handicappedes adgang til at tage del i samfundslivet på egne betingelser. Deraf følger også, at en vedtagelse af forslagene meget langt fra vil løse de handicappedes problemer. Men en vedtagelse af forslagene vil være et vigtigt skridt i retning af at realisere den ligestillingsmålsætning for handicappolitikken, som bl.a. socialministeren har givet udtryk for.«
Socialudvalget afgav beretning over lovforslaget.