L 124 Lov om visse hovedlandevejsstrækninger.

Af: Minister for offentlige arbejder Arne Melchior (CD)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 337 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ifølge loven bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at lade følgende hovedlandevejssystemer udbygge eller anlægge som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet:

1. Hovedlandevej 411, Viborg-Støvring, på strækningen fra Årestrup til Støvring, og i forlængelse heraf en hovedlandevej med et forløb vest om Ellidshøj til forbindelse med hovedlandevej 70, den nordjyske motorvej, ved Bonderup.

2. En hovedlandevej fra hovedlandevej 40, motorvejen Knudshoved-Kolding, øst for Børup til hovedlandevej 60, den midtjyske motorvej Kolding-Århus, nord for Herslev. Motorvejen føres over Mølleådalen på en bro.

Det var især den under nr. 2 nævnte strækning (»det lille ben«), der gav anledning til debat i folketingssalen og i udvalget, og lovforslaget fik først sin endelige udformning gennem vedtagelsen af et ændringsforslag fra S og RV om, at motorvejen føres over Mølleådalen på en bro.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 118 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KrF og FP) mod 22 (SF og VS).
Partiernes ordførere
Jens Peter Lerke (S), Kaj Ikast (KF), Ole Henriksen (SF), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Inger Stilling Pedersen (KrF)