F 17 Hvilke oplysninger kan regeringen give om udviklingen i Afghanistan og om hidtidige og kommende danske bidrag til mindskelse af de menneskelige lidelser som følge af krigen, og på hvilken måde vil regeringen arbejde for en varig og retfærdig politisk løsning på Afghanistankrisen?

Til: Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)
Samling: 1985-86
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Lasse Budtz (S)) havde begrundet forespørgslen, afgav udenrigsministeren (Ellemann-Jensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og udenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Fischer (KF), Bjørn Elmquist (V), Riishøj (SF), Stinus (RV), Bente Juncker (CD), Albrechtsen (VS), Kofod-Svendsen (KrF) og Poulsgaard (FP). Uden for ordførernes kreds talte Arentoft (KF) og Maisted (FD).

Under forhandlingerne fremsatte Lasse Budtz (S) sammen med Fischer (KF), Bjørn Elmquist (V), Riishøj (SF), Stinus (RV), Nør Christensen (CD), Albrechtsen (VS), Kofod-Svendsen (KrF) og Poulsgaard (FP følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5162):

»Folketinget fordømmer Sovjetunionens fortsatte invasion, krigsførelse og overtrædelse af menneskerettighederne i Afghanistan.

Folketinget opfordrer regeringen til på alle måder at virke for en politisk forhandlingsløsning i overensstemmelse med FNs resolutioner og til at øge den humanitære hjælp til ofrene for krigen.

og går derefter over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag vedtoges enstemmigt med 101 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS, KrF, FP og Steenholdt (Grønl.)).
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Viggo Fischer (KF), Bjørn Elmquist (V), Søren Riishøj (SF), Arne Stinus (RV), Bente Juncker (CD), Kristen Poulsgaard (FP), Keld Albrechtsen (VS) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)