F 16 Hvilke socialpolitiske, kulturpolitiske, uddannelsespolitiske samt bolig- og byplanpolitiske initiativer agter regeringen at tage for at begrænse kriminaliteten?

Til: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1985-86
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Lenger (VS)) havde begrundet forespørgslen, afgav statsministeren (Poul Schlüter) og justitsministeren (Ninn-Hansen) besvarelser.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne, justitsministeren, ministeren for kulturelle anliggender (Mimi Stilling Jakobsen) og socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen) - følgende ordførere for partierne: Ole Espersen (S), Hagen Hagensen (KF), Helge Sander (V), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Pia Kjærsgaard (FP). Uden for ordførernes kreds talte Joanna Rønn (S) og Jimmy Stahr (S).

Under forhandlingerne fremsatte Pia Kjærsgaard (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5120):

»Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt med henblik på vedtagelse i indeværende forår at fremsætte forslag om de fornødne lovændringer, så grove voldsforbrydere ikke fortsat sættes på fri fod, når de har været fremstillet for en dommer.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Lenger (VS) fremsatte sammen med Ole Espersen (S), Hagen Hagensen (KF), Helge Sander (V), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Birgith Mogensen (CD) og Inger Stilling Pedersen (KrF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 5140):

»Idet folketinget opfordrer regeringen til inden årets udgang at udarbejde redegørelser for de socialpolitiske, kulturpolitiske, uddannelsespolitiske, bolig- og byplanpolitiske samt retspolitiske initiativer, som efter regeringens opfattelse i særlig grad vil kunne nedbringe kriminaliteten,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Lenger (VS) m.fl. stillede dagsordensforslag vedtoges med 123 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 3 (FP).

Hermed var det af Pia Kjærsgaard (FP) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Hagen Hagensen (KF), Helge Sander (V), Ebba Strange (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Jørgen Lenger (VS), Pia Kjærsgaard (FP) og Inger Stilling Pedersen (KrF)