Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle folketinget pålægge regeringen snarest at fremsætte de nødvendige forslag til lovændringer for at sikre forbedrede vilkår for pleje- og omsorgskrævende personer, der udskrives fra sygehus til eget hjem.

Disse lovændringer skulle omfatte:

– Adgang til tidsubegrænset orlov med lønkompensation.

– Ændringer af kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at nødvendige ydelser efter disse bestemmelser skal bevilges, og at dette skal ske uden hensyn til økonomiske forhold.

– Mulighed for at få refunderet betaling for privat ansat hjælp, hvis hjemmehjælp ikke umiddelbart kan stilles til rådighed.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hed det i den skriftlige fremsættelse:

»Stærkt plejekrævende patienter er en uhyre stor belastning for familien at have i eget hjem, og der kræves derfor et stort psykisk overskud for at kunne klare denne opgave.

Imidlertid finder forslagsstillerne, at det må være en indlysende opgave at fjerne de forskellige hindringer, der kan vanskeliggøre og i værste fald ødelægge mulighederne for, at stærkt plejekrævende patienter kan passes i eget hjem.

Forslagsstillerne har i overvejelserne om, hvilke ændringer der måtte ske, taget udgangspunkt i, at hospitalsophold er gratis for den enkelte, og at de ydelser, man får dér, naturligt også bør kunne fås i hjemmet. Den eneste forskel er derfor, at der bør gives den pårørende, som overtager plejeopgaven, ret til orlov og økonomisk kompensation.«

Der blev ved 1. behandling udtrykt megen sympati for forslagets intentioner, men både socialministeren og flere af de øvrige partiers ordførere advarede mod at gennemføre en alt for »firkantet« løsning på dette meget komplicerede område.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.