B 149 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af den af fiskeriministeren fastsatte fangstkvota for blåmuslinger i Vadehavet.

Af: Inger Harms (SF) , Leif Hermann (SF) , Ebba Strange (SF) , Asbjørn Agerschou (SF) og Steen Gade (SF)
Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger fiskeriministeren at ændre den af ministeren fastsatte fangstkvote i 1986 for blåmuslinger i Vadehavet fra 34.000 tons til 10.000 tons.«

Om baggrunden for forslaget anførtes bl.a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

»I henhold til lov nr. 221 af 23. maj 1979 om regulering af fiskeriet udsendte fiskeriministeren den 27. november 1985 bekendtgørelse nr. 525, hvorefter det i 1986 er tilladt at opfiske op til 34.000 tons blåmusling i Vadehavet.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at fødegrundlaget for Vadehavets fugle og specielt edderfugle vil forsvinde eller blive drastisk forringet, hvis den fastsatte fangstkvota udnyttes.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Arne Jensen (S), Henning Andersen (KF), Peder Sønderby (V), Inger Harms (SF) og Hans Larsen-Ledet (RV)