Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til inden udgangen af 1986 at fremsætte lovforslag,

– hvorefter staten skal refundere de offentlige arbejdsgivere de merudgifter, der er forbundet med ansættelse af vikarer som følge af barselorlov, og

– hvorefter offentlige arbejdsgivere pålægges at ansætte vikarer i stillinger, der er midlertidigt ledige på grund af barselorlov.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hedder det bl.a. i de ledsagende bemærkninger, »at en barselorlov af op til 24 ugers varighed efter fødslen kan forhindre ansættelse af kvinder i den fødedygtige alder, en tendens, ligestillingsrådet har fundet bekræftet ved forskellige henvendelser til rådet.

En udvikling af denne karakter kan på lidt længere sigt virke ødelæggende eller stærkt begrænsende for kvinders beskæftigelsesmuligheder, fordi kvinderne kommer til at virke som mindre attraktive medarbejdere på arbejdsmarkedet, og derfor bliver konsekvensen kønsdiskriminering i bl.a. ansættelsessituationen.

Det er derfor vigtigt at få etableret en tilfredsstillende vikarordning i forbindelse med barselorlov.«

Der kunne ikke ved 1. behandling umiddelbart konstateres noget flertal for en gennemførelse af forslaget.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.